Autokonsulent til Køge
Er du træt af ”sorte fingre” og elsker du biler?
Så har vi en helt unik stilling til dig, som i dag måske er pladesmed, værkfører, autolaker, mekaniker eller synsmedarbejder, og som er træt af ”sorte fingre”.
Så er du lidt bilnørdet samt meget omhyggelig i dit arbejde, så har vi brug for dig som vores nye Autokonsulent i Køge.
Du bliver en del af vores dygtige team, der årligt gennemfører tusindvis af inspektioner for leasingbranchen. I samarbejde med de andre Autokonsulenter og Autoassistenter skal du sikre, at vores kunder altid bliver betjent og serviceret optimalt.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder som Autokonsulent:
De primære arbejdsopgaver:
Beskrive de indkommende biler, dvs. opgøre bilens nuværende stand
Registrere hvilket udstyr der findes på bilen
Opgøre eventuelle skader i Autotaks/Forsi
Foretage en kort testkørsel af den inspicerede bil
Gennemgå den færdige rapport med kunden
Sekundære opgaver:
Generelt hjælpe til hvor det er nødvendigt, for at vi alle kommer i mål
Hjælpe til på vores øvrige lokationer på Sjælland efter behov
Her kan ses lidt mere om stillingen: Hvordan arbejder Bilsalg, Skader K1-K5 og Opgørelse af skader.
Din profil
Vi forestiller os:
at du har erfaring med skader og kan vurdere, hvilke udbedringsmetoder der skal benyttes i de enkelte tilfælde, men det er ikke et krav
at du er handlekraftig og har en åben og positiv personlighed samt kan bevare et godt humør og overblik, selv i travle perioder
at du arbejder selvstændigt og har øje for ”de små detaljer”
at du er fortrolig med IT og lærenem
at du har erfaring med Autotaks/Forsi, men det er ikke et krav
at du er meget serviceminded og omstillingsparat
Og så er det et krav at:
at du minimum har kørekort B
At du kan kommunikere på forståeligt dansk både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Et selvstændigt job i en virksomhed med ”højt til loftet”. Vi har et uformelt, åbent og afslappet arbejdsmiljø, og du får dygtige og engagerede kolleger
En stilling på 37 timer med en arbejdstid fra kl. 8.00 til 16.00 (fredag 15.30)
Pension, sundhedsforsikring og mulighed for månedlig bonus
Gratis kaffe/te/vand/frugt og arbejdstøj samt mulighed for lækker frokostordning
Tiltrædelse snarest
Om Autorola Danmark:
Autorola Danmark er en del af den internationale virksomhed Autorola Group, der driver internetbaserede bilauktioner i 21 lande med mere end 900 ansatte. Vi samarbejder med de største danske leasingselskaber og formidler engros-salget af biler via auktion.
Som vores næste Autokonsulent bliver du en vigtig del af dette arbejde.
Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende dit CV og en ansøgning, hvis vi skal have mulighed for at tage dig med i betragtning.
Skriv også, hvornår du kan starte, hvis vi tilbyder dig jobbet.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at ringe til Head of Production Klaus Witting på 24 76 13 58.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger ca. 900 medarbejdere og er repræsenteret i 21 forskellige lande med hovedkontor i Odense.
Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, www.autocom.dk, www.bilpriser.dk, Velkommen til Autorola Danmark
- Department
- Produktion
- Rolle
- Car Inspector
- Lokationer
- Køge
Køge
A unique career - Join us
Om Autorola Danmark
Autorola Danmark er en del af Autorola Group – en danskejet, global virksomhed med hovedkontor i Odense og kontorer i over 20 lande. Vi er førende inden for digitalt bilsalg, markedsdata og softwareløsninger til bilbranchen. Med 900+ engagerede kolleger på verdensplan arbejder vi hver dag for at skabe smartere og mere bæredygtige løsninger for brugte biler og flådestyring.
Vi skaber værdi gennem tre stærke forretningsområder:
Autorola Marketplace
Vores digitale remarketing-platform, hvor leasingbiler og brugte køretøjer håndteres og sælges via online bilauktioner. Her arbejder vi med alt fra inspektion og klargøring til effektiv online salgsstyring. Under Marketplace hører også:
Fleet Service, som håndterer komplette flådeløsninger.
Autocom, vores platform til autobranchen.
Bilpriser.dk, hvor danske forbrugere og forhandlere kan få bilvurderinger og sælge biler direkte online.
Autorola Solutions
Her udvikler vi avancerede softwareløsninger, der hjælper virksomheder med at digitalisere og optimere hele deres flådestyring. Vi arbejder tæt med nogle af Europas største leasingselskaber, importører og bilproducenter for at strømline deres processer fra A til Z. Vores nøgleprodukt er Fleet Monitor – et intuitivt og fleksibelt flådestyringssystem.
Indicata by Autorola
Data er vores drivkraft. Indicata er vores banebrydende dataværktøj, der analyserer millioner af bilannoncer dagligt for at levere skarpe markedsindsigter. Ved hjælp af AI, billedgenkendelse og automatiserede systemer hjælper vi forhandlere og bilflåder med at prissætte og balancere deres lager optimalt – både i Danmark og internationalt.
Bliv en del af rejsen
Hos Autorola er vi stolte af vores iværksætterånd, vores passion for teknologi og vores kollegiale kultur. Vi er i vækst og søger løbende nye talenter, der vil være med til at flytte grænserne for, hvad der er muligt i autobranchen.
Arbejder du allerede hos Autorola Danmark ?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.